Blog by Simon Milling

 
Tilbage til oversigten
24. oktober 2009 kl. 21:23 -

Anbefaling: Microsoft Security Essentials

Leder du efter en antivirus-løsning der er simpelt, gratis og som sparer på resurserne? Så læs dette indlæg!

For et par uger siden siden, sendte Microsoft den færdige udgave af deres nye gratis antivirus-program, Microsoft Security Essentials! I betafasen og i tiden op til lanceringen, har der været en del diskussioner om Microsoft nu havde lavet et program, der rent faktisk kunne bruges til noget. Jeg besluttede mig for at lave et forsøg, og skifte AVG ud med Microsoft Security Essentials, og indtil videre har jeg kun godt at sige!

Jeg vil ikke komme med en komplet gennemgang af programmet i dette indlæg. Både fordi programmet er så simpelt opbygget, men også fordi at mange andre allerede har gjort det langt bedre end jeg vil kunne gøre det!

Når man installerer programmet, og starter det for første gang, bliver man mødt med en besked om, at programmet vil hente de nyeste opdateringer og køre en scanning af computeren. Så er man sikret fra start af :-)

Når den første scanning, behøver man egentlig ikke åbne selve programmet igen. Så ligger det ligeså stille i baggrunden og passer sig selv, og holder din computer sikker. Men hvis man nu åbner programmet, så bliver man mødt med det mest simple interface jeg nogensinde har set i et antivirusprogram (og i et Microsoft-program for den sags skyld :-P ). Selv om der endnu ikke er en dansk oversættelse af programmet, så er det lige til at gå til!

Microsoft Security Essentials

Så simpelt er Microsoft Security Essentials hele vejen igennem!

Endnu en vigtig fordel ved programmet er, at det stort set ikke tager nogen resurser overhovedet. Det starter i løbet af ingen tid, og under scanning af computeren, hvor de fleste andre antivirusprogrammer har det med at sløve computeren en del ned, kan det næsten ikke mærkes – det kunne mange af de andre lære noget af!

Alt i alt er Microsoft Security Essentials et program jeg vil anbefale. I brugervenlighed og ressourceforbrug slår det de fleste – også betalingsprogrammerne – langt uden for banen. Fik jeg forresten nævnt, at det koster gratis :-P

Programmet kan hentes fra www.microsoft.com/security_essentials, hvis du vil prøve det på “egen krop”!

4 kommentarer til “Anbefaling: Microsoft Security Essentials”

  1. Jose Cardoso skrev

    Jeg vil hente Microsoft Security Essentials på http://www.microsoft.com/security_essentials men får følgende: Not available in your country or region! Hvorfor det?

  2. Simon skrev

    Danskere kan “desværre ikke hente det”, fordi det ikke er oversat til dansk. Det tjek der tjekker om bor i et land, hvor det er tilladt at hente det fra, kan dog nemt omgås; det kræver bare at du bruger en hvilken som helst anden browser end Internet Explorer (fx Firefox fra http://www.mozilla.com).

    Alternativt kan du hente programmet fra download.com, http://download.cnet.com/Microsoft-Security-Essentials/3000-2239_4-10969260.html

  3. Microsoft Security Essentials på dansk skrev

    [...] efterhånden et godt stykke tid siden, skrev jeg en anbefaling af Microsofts gratis antivirus-, -spyware- og -malwareløsning, Microsoft Security Ess…. Da jeg skrev anbefalingen, var programmet imidlertid ikke officielt tilgængeligt på det danske [...]

  4. guldfiskeren skrev

    sjovt den udkom på dansk den 17 feb… lækkert program… og simpelt

    http://www.microsoft.com/Security_Essentials/

Skriv en kommentar