feb 18
For efterhånden et godt stykke tid siden, skrev jeg en anbefaling af Microsofts gratis antivirus-, -spyware- og -malwareløsning, Microsoft Security Essentials. Da jeg skrev anbefalingen, var programmet imidlertid ikke officielt tilgængeligt på det danske marked, og kunne derfor kun downloades via diverse omveje (fx via Download.com), ligesom programmets interface heller ikke var oversat til dansk.
I dag kom dagen så, hvor Microsoft gjorde Security Essentials tilgængeligt på det danske marked, og derfor er det oplagt for mig at slå endnu et slag for denne simple, men effektive sikkerhedsløsning.
Derfor: Hvis du er træt af at din nuværende antivirus-løsning æder alle computerens resurser når den scanner. Eller har du den mistænkt for, at den ikke finder alle sikkerhedstrusler på computeren. Så gå ind på www.microsoft.com/security_essentials, og download Microsoft Security Essentials.
Jeg har brugt det på min bærbare computer siden det udkom, og jeg har ikke fortrudt jeg skiftede!
Tagged with: Anti • Microsoft • Sikkerhed
feb 05
Hvis du, ligesom mig, har et netværk, hvor der efterhånden er en del enheder på, så er her et godt lille værktøj, der kan gøre nogle opgaver en del nemmere: Angry IP scanner.
Det er et ganske lille og simepelt værktøj. Det eneste det kan er, at finde ud af hvilke IP-er der er aktive i øjebilkket på dit netværk, og den gør de effektivt. Du udfylder blot hvilken IP, programmet skal starte fra, og hvilken det skal slutte ved, og så søger den efter IP’er, hvorpå der er enheder der svarer tilbage. Her er et eksempel på, hvordan det ser ud i øjeblikket på mit netværk:

Som man kan se, så er det ganske nyttigt værktøj, hvis man hurtigt vil have en oversigt over enhederne på sit netværk. Hvorfor skal det være mere besværligt?
Angry IP Scanner findes til både Mac, Windows og Linux (både Debian- og Red Hat-baserede distributioner), og kan downloades fra www.angryip.org.
Tagged with: anbefaling • Angry IP Scanner • Netværk • Netværksværktøjer
okt 24
Leder du efter en antivirus-løsning der er simpelt, gratis og som sparer på resurserne? Så læs dette indlæg!
For et par uger siden siden, sendte Microsoft den færdige udgave af deres nye gratis antivirus-program, Microsoft Security Essentials! I betafasen og i tiden op til lanceringen, har der været en del diskussioner om Microsoft nu havde lavet et program, der rent faktisk kunne bruges til noget. Jeg besluttede mig for at lave et forsøg, og skifte AVG ud med Microsoft Security Essentials, og indtil videre har jeg kun godt at sige!
Jeg vil ikke komme med en komplet gennemgang af programmet i dette indlæg. Både fordi programmet er så simpelt opbygget, men også fordi at mange andre allerede har gjort det langt bedre end jeg vil kunne gøre det!
Continue reading »
Tagged with: Antivirus • Microsoft • Sikkerhed
Nyeste kommentarer