aug 26

Forleden dag sendte en ven mig et link til en skræmmevideo fra færdselspolitiet i Wales. Før jeg skriver videre, så syntes jeg i skal se videoen:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Skræmmende video, ikke? Og budskabet er dag også helt klart: Se hvor galt det kan gå hvis du SMS’er mens du kører bil!

Videoen er noget voldsommere end de videoer vi har set i Danmark, og desværre tror jeg det er det der skal til. I Danmark har man forsøgt med at vise animationer af hvad der kan ske når man kører for hurtigt, mens en eller anden klog trafikperson forklarer hvad der sker og hvorfor det sker. De virker bare ikke!

Personligt er jeg typen, der godt kan komme til at træde lidt for hårdt på speederen engang imellem. Jeg ved godt det er farligt, og jeg ved også godt hvad der kan ske ved at køre for hurtigt. Desværre for mig, og nok langt de fleste andre bilister i Danmark, vinder fristelsen ved at træde lidt ekstra på speederen, når muligheden byder sig, alt for tit over fornuften ved at overholde hastighedsgrænserne til punkt og prikke.

Selvom jeg måske overtræder loven mht. hastighedsgrænserne, er én ting dog sikkert: Min telefon bliver siddende i holderen på instrumentbrættet så længe jeg kører (og nogle gange også efter…). Jeg snakker nogle gange håndfrit, det svarer for mig til at snakke med passagerene i bilen, men jeg SMS’er aldrig, og har aldrig gjort det én eneste gang. Efter min mening skal det straffes hårdt, hvis man SMS’er. Gerne med frakendelse af kørekortet, for der er INGEN der kan koncentrere sig om både at have øjnene på vejen, på speedometeret en gang imellem, og oven i det på sin telefons display, det kan simpelthen ikke lade sig gøre! Og det er dét videoen er bevis på, for det scenario kan nemt ske, og det kan sagtens ende langt værre end det gør i videoen.

Som skrevet tidligere, og som i selv kan se, så er videoen meget voldsom. Desværre tror jeg, at det er det der skal til for at det virker. Og selvom videoen er meget voldsom, så vil den ikke virke evigt. Det er virkelig skræmmende at tænke (og se på), hvad der skal til for at vi lader os påvirke bare lidt…

1 kommentar til “SMS og kør ikke på samme tid!”

  1. Tobias siger:

    Det er faktisk ikke engagn ulovligt at sms imens man kører bil! Hvilket også er ret skræmmende.

Skriv en kommentar

preload preload preload